Til forsiden
 
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel

Ernæringstæt mad

Uden mad går det bare ikke …
Mad og drikke er en forudsætning for, at kroppen kan fungere. Men der kan være perioder i livet, hvor lysten til mad og til at lave mad er nedsat på grund af fx sygdom.

Det kan hurtigt blive en ond cirkel, hvor der dagligt ikke bliver indtaget nok næring. Underernæring medfører desuden en nedsat funktionsevne, som også kan gøre det uoverkommeligt at købe ind og tilberede mad.
Men netop under og efter sygdom er maden uhyre vigtig. Maden har stor betydning for såvel velbefindende som sundhedstilstand. Vi ved i dag at tilstrækkelig med energi og protein i kosten er afgørende for hurtigt at komme ovenpå.

Vi har i samarbejde med Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet udviklet et koncept med en række økologiske gourmetmåltider til småtspisende. Måltiderne er tilpasset småtspisende med udgangspunkt i deres særlige ernæringsbehov, samt spiseevner og -præferencer.
I udviklingen har deltaget småtspisende patienter fra Rigshospitalet og ældre i eget hjem. Resultatet er blevet en række måltidsløsninger med høj næringstæthed, som bliver produceret i Gourmandiet.

Retterne sælges fra frost, og skal varmes op - gerne i mikrobølgeovn. Herefter er de klar til anretning og servering. En del af retterne spises kolde og er klar til servering.

Er du småtspisende eller kender du én der er det?
Vægttab i forbindelse med sygdom skal undgås. Hvis du eller én du kender har nedsat appetit, må der gøres noget. Det kan være en god idé - måske bare i en periode - at købe færdiglavede måltider. Men kravet til disse måltider er store:
• De skal smage godt
• De skal smage af det de er
• De skal være næringstætte og der skal være valgmuligheder.
Netop disse krav opfylder gourmetprodukterne til småtspisende fra Gourmandiet.

Måltidsløsninger

Sortimentet af gourmetretter til småtspisende består af supper, mousser og puréer, salater, varme retter, samt dejlige kager og desserter.
Alle retterne er næringstætte og beriget med naturlige råvarer, således at de har et højt indhold af energi og protein.
Retterne kan spises enkeltvis eller sammen - med eller uden tilbehør. Kun fantasien sætter grænser for kombinationen.
Supperne kan spises / drikkes kolde eller varme – med eller uden brød. Tilsat kødboller eller ej. Mousserne /pureerne kan spises som tilbehør – netop hos os kan der bestilles et lille lækkert stykke kød til hvis det ønskes! Det samme gælder salaterne - de kan spises som en selvstændig ret eller som tilbehør til et stykke kød eller måske ost.
De varme retter er blandt andet gode kendte klassikere - såkaldte mormor retter. Hertil kan vælges ris, kartofler eller dejlig hjemmelavet kartoffelmos.

Når appetitten er lille, skal man spise ofte. Og husk, det er kun den mad der bliver spist der gør en forskel!

GOD APPETIT.